25 dræbt af bombe i Sri Lanka

6. okt 2008
En selvmordsbombe i den srilankanske by Anuradhapura har kostet flere end 25 mennesker livet, heriblandt en højtstående generalmajor.

Eksplosionen sårede over 65 personer, da en selvmorder udløste sit sprængstof foran det politiske parti United National Partys (UNP) kontor tæt på en buscentral.

Srilankanske embedsmænd siger til BBC, at separatistgruppen De Tamilske Tigre står bag angrebet, der også kostede den tidligere øverstkommanderende på Jaffna-halvøen, generalmajor Janaka Perera, og hans kone livet.

Perera var leder af oppositionspartiet UNPs provinsafdeling i Anuradhapura og beskyldes af oprørsgruppen for at stå bad hundredvis af dødsfald og tortur på Jaffna-halvøen.

Han har også været Srilankas ambassadør i både Australien og Indonesien, hvilket affødte store protester blandt de tamilske indbyggere i de to lande.

/Newspaq/

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her