25-årige Karolis Grazulis har været væk siden 9. januar. Foto: Nordjyllands Politi

25-årig har været forsvundet i to uger: Har du set noget?

21. jan, 18:17
Politiet efterlyser en 25-årig mand, der ikke er set siden 9. januar.

Siden den 9. januar har hverken familie eller samboende kunnet få kontakt med Karolis Grazulis.

Det får nu Nordjyllands Politi til at efterlyse den 25-årige mand, der bor i Nørresundby.

LÆS OGSÅ: Tobias har været væk i flere dage: Mangler livsvigtig medicin

- Familien i Litauen har ikke hørt fra ham, ligesom at en samboende ikke har haft kontakt til ham siden onsdag d. 8. januar 2020 kl. cirka 0800. Derfor er vi interesseret i at vide, om han har det godt, siger vicepolitiinspektør fra Nordjyllands Politi Niels Kronborg i en pressemeddelelse.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Ifølge politiet har Karolis Grazulis muligvis forladt sin bopæl på en grøn cykel af ukendt mærke med lakafskallinger på stellet.

Den 25-årige mand beskrives som 180 cm høj. Han er slank af bygning og har mellemblond hår og blå øjne. Han var muligvis iført en mørk grå vinterjakke med pelskrave af mærket Jack & Jones, da han forsvandt.

Politiet har foretaget adskillige efterforskningsskridt i sagen, som har vist, at den unge mand har haft sin færden i Nørresundby-området, hvor han bor, men siden da har politiets efterforskere ikke kunne finde sikre informationer om hans opholdssted. 

- Derfor vil vi meget gerne høre fra borgere, der har observeret Karolis Grazulis eller som i øvrigt har andre oplysninger om, hvor han måtte befinde sig. Ring hellere til os en gang for meget end en for lidt, siger vicepolitiinspektør Niels Kronborg. 

Nordjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114.