23-årige Kathrine er kommet på kontanthjælp på grund af coronakrisen. Foto: Privatfoto

23-årige Kathrine røg pludselig på kontanthjælp: 'Det hænger slet ikke sammen'

14. jun, 19:00
Coronakrisen har været dyr for Kathrine Slettegaard. Nedlukningen af Danmark har kostet det meste af hendes økonomiske livsgrundlag, og hun er endt på kontanthjælp. Nu håber hun, at regeringen vil droppe udskældt regel.

Mister man som ungt menneske sit job, så vil det være en stor fordel at have en uddannelse i rygsækken, da man ellers kan ende på en særligt lav dagpenge- eller kontanthjælpssats.

LÆS OGSÅ: Ole hjælper kriseramte politibetjente: 'Det er vanvittigt, hvad vi oplever'

Sådan er det gået for 23-årige Kathrine Maggie Mitchell Valentin Slettegaard. Hun har ingen uddannelse, men arbejdede indtil coronakrisen som lærervikar på tilkaldebasis. Da Danmark fra den ene dag til den anden lukkede ned, måtte hun se sig 'hjemsendt' uden vikartimer. Og uden vikartimer, ingen løn.

- Det har betydet, at jeg har haft svært ved at betale mine faste udgifter. Jeg har vitterligt ikke haft en rød reje under coronakrisen, fordi jeg hele tiden skulle spare for at have råd til at leve. Så jeg er glad for, at min husleje ikke er højere, for ellers ville jeg ikke kunne betale den, hvilket måske havde ført til, at jeg ikke havde et sted at bo i dag, siger hun til A4 Arbejdsliv.

Derfor har det været afgørende for hende, at der er hjælp at hente fra den danske stat. Men så let har det alligevel ikke været for hende.

I dag er reglerne nemlig sådan, at hvis man som ung under 25 år er ledig i mere end et halvt år, så bliver dagpengene halveret fra den fulde sats på knap 19.000 kroner til et beløb på godt 9.500 kroner om måneden.

Er den unge ikke berettiget til dagpenge, så er sagen en anden. I så fald vil vedkommende skulle på statens kontanthjælp, hvor den maksimale sats lyder på 7.500 kroner før skat – såfremt man ikke bor hjemme.

Juster satserne

Det er netop den situation Kathrine Maggie Mitchell Valentin Slettegaard står i. Og det er mildest talt udfordrende for hende.

- Jeg får kun penge, hvis jeg har nogle timer på skolen. Men da Danmark lukkede ned, betød det også, at skolerne lukkede, hvilket så betød, at jeg har været hjemsendt uden løn. Nedlukningen varede i en længere periode, hvilket har gjort, at jeg røg på kontanthjælp for at kunne betale mine regninger, siger hun.

Ifølge hende er det kritisabelt, at der ikke er bedre forhold for unge som hende, der ender i en uheldig situation, som coronavirus må siges at være. Derfor ønsker hun, at reglerne bliver ændret, så andre ikke ender i samme situation som hende selv.

LÆS OGSÅ: Minister: Uacceptabelt, at der går år mellem tilsyn i dagtilbud

- Jeg synes, at det er god idé at justere satserne, da unge mennesker og ikke-uddannede har lige så meget brug for penge for at overleve som folk, der er over 30 og uddannet. Vi skal stadig betale husleje, el, vand, varme, mad og andet forplejning. Og bare forbi det er coronatider, er vores udgifter ikke mindre, siger hun.

Hun undrer sig over, at man fra politisk hold bruger pres som middel til at få flere i uddannelse eller i job. Særlig underligt er det i disse tider, mener hun.

De kommer ikke til at betale pengene tilbage til statskassen, det bliver de nye generationer, der kommer ud på arbejdsmarkedet, der gør det
Kathrine Maggie Mitchell Valentin Slettegaard

- Det er en underlig tankegang, at unge mennesker skal have mindre, fordi de så motiveres til at tage en uddannelse eller nemmere vil finde et nyt job, siger hun og fortsætter:

- Den argumentation er dybt godnat. Jeg har ikke kunnet finde noget arbejde, fordi alt havde lukket. Derfor hænger det slet ikke sammen - og slet ikke under sundhedskrisen.

'Det giver mening'

Det er beskæftigelsesordfører for Enhedslisten, Victoria Velasquez, enig i. Sammen med SF presser Enhedslisten på for at få regeringen til at ændre reglerne, så unge ledige fremover får mulighed for at modtage fuld dagpengesats svarende til knap 19.000 kroner frem til 1. januar næste år.

- Det er hamrende uretfærdigt, at de unge bliver straffet hårdere end andre ledige, bare fordi de er unge. Derfor kræver vi nu, at regeringen ændrer reglerne, så unge ledige ikke skal bøde ekstra hårdt for at miste jobbet under coronakrisen, sagde Victoria Velasquez for nylig til A4 Arbejdsliv.

Udover et løft af dagpengesatsen ønsker partiet også at få hævet det maksimale beløb, som unge på kontanthjælp kan modtage, til 11.500 kroner om måneden.

Det glæder Kathrine Maggie Mitchell Valentin Slettegaard, der ikke mener, det giver nogen mening at 'straffe' mennesker, der i forvejen lider under uforudsete forhold. Tværtimod mener hun, at der er gode grunde til at holde hånden under unge.

Er man ikke nødt til at finde sig i, at man ikke kan have mange penge, når man står i din situation?

- I sidste ende er det alligevel os unge, der skal betale for denne krise. Derfor giver det ikke nogen mening, at vi også skal straffes yderligere ved ikke at få den rette hjælp under krisen, hvorimod virksomheder bare får fra staten uden problemer. De kommer ikke til at betale pengene tilbage til statskassen. Det bliver de nye generationer, der kommer ud på arbejdsmarkedet, der gør det, siger hun og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Lysteknikeren Anni frygter for fremtiden: 'Politikerne har fuldstændig ignoreret os'

- Derudover var den eneste hjælp, man kunne få fra regeringens hjælpepakker, mere SU-gæld. Regeringen vælger at stille os unge på et ustabilt grundlag ved at forgælde os yderligere, hvilket kan betyde flere besparelser på velfærden i fremtiden, hvis vi unge ikke kan betale gælden tilbage.