22årig stak kæresten med brødkniv i ansigtet

12. okt 2008
En 22årig mand blev lørdag anholdt efter han gentagende gange havde stukket sin kun 16årige kæreste med en brødkniv i ansigtet.

 

Den 16-årige kvinde er uden for livsfare og indlagt på Thisted Sygehus.

Manden, der er fra Thailand og bosat på Mors, blev anholdt på skadestuen, hvor han havde kørt sin kæreste hen, efter han havde stukket hende flere gange i hals og ansigt.

Den unge kvinde, der også er fra Thailand, og den 22-årige var kommet op at skændes i deres bil og holdt ind på en rasteplads, hvor manden fandt brødkniven frem og stak kæresten omkring 10 gange, oplyser vagtleder ved Midt og Vestjyllands Politi Niels Peter Olesen ifølge DR Midt og Vest.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Den 22-årige mand er blevet sigtet for drabsforsøg og vil blive fremstillet i grundlovsforhør i løbet af søndagen.

/Newspaq/

faktaboks