2. december: Hummelgaards gordiske knude gik op
[email protected]
Det var Socialdemokratiets største valgløfte, og det havde været en kæmpe vælgermæssig bet for regeringen, hvis den ikke havde fået det igennem.
Vi taler naturligvis om aftalen om tidlig pension til lønmodtagere med mange arbejdsår på bagen – den såkaldte Arne-pension.
Coronapandemien havde i første omgang udskudt forhandlingerne, men natten til den 10. oktober kunne skatteminister Morten Bødskov og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard over en håndbajer fejre, at aftalen var i hus.
Så blev det Arnes tur #dkpol pic.twitter.com/iFIQMGr0Zz
— Pernille Skipper (@PSkipperEL) October 10, 2020
På forhånd var det tvivlsomt, om regeringen kunne finde flertal bag den nye pension. Men Dansk Folkeparti sprang til – og sammen med Enhedslisten og SF kunne Hummelgaard & Co. tælle til 90.
Aftalen betyder, at antallet af år på arbejdsmarkedet er afgørende for, hvornår man kan trække sig tilbage.
Aftalen er til UG. Jeg kan gå på pension, når jeg er 64 år. Når det ikke kan være før, så er det jo den rette tid. Det går også nogenlunde fornuftigt. Min arbejdsgiver er rimelig med at give mig de opgaver, jeg kan og magter
Bryggeriarbejderen Arne Juhl
Har man som 61-årig været 42 år på arbejdsmarkedet, kan man gå af ét år før folkepensionsalderen. Mens man med 43 og 44 års arbejde kan gå på pension hhv. tre og fire år tidligere end normalt.
Aftalepartierne justerede samtidig seniorpensionen til nedslidte, så man højst skal kunne arbejde 18 timer om ugen i stedet for 15 timer for at få tildelt pensionen.
Julekalenderen
Læs andre afsnit her.