Politiet efterlyser Mark på 19 år. Foto: Privat.

19-årig forsvundet efter bytur: Hvor er Mark?

21. okt 2019
Den 19-årige er sidst set fredag aften, hvor han forlod en pub i Odense.

Fyns Politi beder offfentligheden om hjælp til at finde en 19-årig mand.

LÆS OGSÅ: LIGE NU: Politiet rykker ud til mulig eksplosion

Det drejer sig om Mark Corneliussen, der senest er set fredag aften på Old Irish Pub i Odense.

Teenageren forlod pubben på Vintapperstræde klokken 22:50. Han var iført sort bluse, mørke jeans og hvide sko.

Politiet skriver på Twitter, at borgere skal ringe 114, hvis de har oplysninger om, hvor den 19-årige befinder sig.