18 generaler kører rundt i luksusbiler

25. aug 2008
18 generaler i forsvaret er udstyret med luksusbiler og chauffører.

Helt usædvanligt for statsansatte har forsvarets topfolk store biler og chauffører til rådighed, skriver Ekstra Bladet.

Alle to-stjernede generaler og opefter i det militære hierarki råder over i alt 18 store limousine-vogne.  Til sammenligning har politiet kun to store vogne med fast chauffør, oplyser vicerigspolitichef Erik Justesen.

Forsvarschef Tim Sloth afviser imidletid, at forsvaret skulle  har usædvanligt mange store biler:

- Jeg synes ikke, det er så mange. Vi er en stor organisation. Vi synes, det er rimeligt, siger han til Ekstra Bladet.

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her