20210112-141630-L-1920x1920we
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) slår i en mail til Fagbladet FOA fast, at medarbejderne i psykiatrien trygt skal kunne gå på arbejde. ”regionernes brug af vagtværn indikerer, at det er desværre ikke altid tilfældet,” skriver ministeren. (Arkivfoto) Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

153 millioner brugt på vagtværn i psykiatrien: ’En falliterklæring’

14. jan 2021, 05:53
Siden 2017 har regionerne brugt 153 millioner kroner på eksterne vagter i psykiatrien. Det er en falliterklæring, lyder kritikken.

Eksterne vagtværn er blevet dagligdag i psykiatrien. I alt har regionerne brugt 153 millioner kroner på sikkerhedsvagter siden 2017, viser tal, som regionerne har sendt til Fagbladet FOA.

Men vagter hører slet ikke til i psykiatrien, mener Mikkel Rasmussen, næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab.

- Patienterne i psykiatrien burde kunne rummes ved høj faglighed, så for mig er det en falliterklæring, at man ender ud i at skulle have vagtværn i psykiatrien. Og så er det en meget skidt signalværdi. Det er jo ikke et fængsel, men et behandlingssted, siger Mikkel Rasmussen, der også er ledende overlæge på Psykiatrisk Afdeling Vejle.

Hos FOA, der organiserer flere af de ansatte i psykiatrien, er man ligeledes kritisk:

- Vi skal ikke have dørmænd i psykiatrien, men derimod fagligt kyndigt personale, der kan forudse de situationer, der kan blive problematiske og deeskalere frem for at bruge tvang. Men det kræver mere personale – og personale med den rigtige faglighed, siger sektorformand Torben Hollmann.

Der er stor forskel på, hvor mange penge de forskellige regioner bruger på vagtværn. Eksempelvis brugte Region Sjælland 22,5 millioner kroner på vagtværn i 2019. Dermed bruger regionen suverænt flest penge sammenlignet med de øvrige regioner.

Det skyldes først og fremmest, at den særlige sikringsafdeling for de mest syge, behandlings- og plejekrævende psykisk syge i landet ligger i Slagelse, forklarer Søren Bredkjær, vicedirektør i psykiatrien i Region Sjælland. Her begyndte man at bruge sikkerhedsvagter for flere år siden, fortæller han. I første omgang skyldtes det, at man havde svært ved at rekruttere det antal mandlige medarbejdere, det krævede at opretholde sikkerheden i afdelingen.

- Men efterfølgende har vi oplevet, at alle faggrupper er tilfredse med, at sikkerhedsvagterne er der, og der er klare retningslinjer for, hvilke ikke-sundhedsfaglige opgaver de kan varetage, siger Søren Bredkjær og fortsætter:

- Derudover har vi i den senere tid i den regionale og almene psykiatri haft nogle episoder, der har gjort, at vi i et mindre omfang bruger sikkerhedsmedarbejdere, og det er for at øge sikkerheden for patienterne og medarbejderne.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) slår i en mail til Fagbladet FOA fast, at medarbejderne i psykiatrien trygt skal kunne gå på arbejde. ”regionernes brug af vagtværn indikerer, at det er desværre ikke altid tilfældet,” skriver ministeren.

Ifølge ministeren er målet, at de 600 millioner kroner, der årligt blev afsat til psykiatrien på sidste års finanslov skal løse psykiatriens udfordringer sammen med en kommende 10-års plan for psykiatrien, der skal forhandles i løbet af året.