15 uddøde erhverv: Kan du huske dem?

28. apr 2010
Listen over 15 uddøde job, der var engang.

Der var engang en telefonrenser. Hendes arbejde var at rense telefoner. Og ikke så meget andet.

Der var engang en keglerejser. Den unge dreng rejste de kegler, som velhavende bowlingentusiaster væltede.

Der var engang en possementmager. Han lavede knaster og frynser. Og andre korte snore, naturligvis.

Ja, der var engang rigtig mange forskellige erhverv - lige indtil industrialiseringens mekanikmonstre fjernede grundlaget for de fleste niche-håndelag.

Avisen.dk hædrer de uddøde professioner med denne liste over 15 af fortidens stolte håndværk.

Hvilke uddøde erhverv kan du huske? Hvad lavede dine forældre og deres forældre? Giv dit besyv med i debatten.

Listen over dem, der var engang...

Possementmageren

Possementmageren lavede blandt andet kvaster, frynser og andre korte snore - samt selvfølgelig klunker: små kugler eller kvaster af uldgarn og fløjl, brugt som udsmykning på møbler og gardiner.

Faktisk er erhvervet ikke helt dødt. Danmark huser stadig en enkelt possementmager, Henrik Povlsen, der arbejder på Århus Possementfabrik.

Telefonrenseren

Telefonen var engang et fornemt instrument udstyret med både håndsving og talerør. Men et sådant lækkert stykke mekanik krævede naturligvis vedligeholdelse - lige et job for telefonrenseren.

Telefonen skulle skilles ad, olieres og generelt bare nusses om. Det klarede telefonrenseren, som tog på besøg hos hovedsagligt virksomheder.

Tobaksspinderen, cigarmageren og cigarsortereren

Alt var bedre i gamle dage, også tobakken, som hverken var skadelig eller set ned på. Tværtimod var det en stolt industri, der beskæftigede mange danske håndværkere.

Med rokke og krog vred tobaksspinderen fugtede tobaksblade til en lang snor, som blev opbevaret på spole - typisk med hjælp fra et par af nabolagets børn.

Fra 1813 kom han i skarp konkurrence med cigarmageren, som håndrullede cigarer og derefter sendte dem til cigarsorteren. Dennes opgave var at sortere cigarerne i kasser efter længde og farve.

Det tog fire års læretid og en svendeprøve at blive udlært cigarsorterer - hvilket blandt andet Thorvald Stauning har været igennem.

Rebslageren

Rebslagerens arbejdsplads var en op til 200 meter lang bane. Her gik han baglæns med garn om livet. For enden af reberbanen var garnet fastgjort til et hånddrevet spindehjul, der snoede garnet til tov.

Rebslageren kunne nemt gå 15 kilometer baglæns på en arbejdsdag.

Sværdfægeren

Mange unge mænd må ærgre sig over glemslen af dette tidligere højt anerkendte erhverv. Sværdfægerens opgave var at gøre klinger til sværd: polere og udsmykke dem samt montere fæstet (håndtaget).

Erhvervet havde sin storhedstid i 1700-tallet, hvor ikke blot overklassen, men også håndværkere og endda staldkarle gik med sværd.

Fassbinderen

Vintønder, intet mindre, det var fassbinderens arbejde. Og det er slet, slet ikke det samme som bødkeren, der lavede helt almindelige tønder. En fassbinder skulle nemlig også udregne, nøjagtigt hvor megetvintønden kunne indeholde (målt i piber, 440 liter, og oksehoveder, 235 liter).

Det tog da også først fem års lære som vintapper og så to-tre års lære som fassbinder for at kunne påkalde sig titlen - og krævede i øvrigt både gode regneevner og flot håndskrift.

Træskomanden

Træskomanden borede og snittede selvsagt træsko. Men først efter at have fældet og transporteret træstammerne hjem til værkstedet.

På en almindelig 12-14 timers arbejdsdag kunne en træskomand producere 4-5 par. 20 træsko gik i 1890 til den nette salgspris af 18 kroner.

Træsko af bøgetræ var populære i Jylland og på Sjælland, mens Fyn foretrak elletræ.

Brændevinsbrænderen

"Det smager som rævepis og terpentin, men det er billigt, og så bliver man fuld som et svin," sang De Gyldne Løver i 1975.

Sådan var det også i 1800-tallet, hvor godt 2500 brænderier producerede den alkoholiske drik. For brændevinsbrænderen var ingen omhyggelig herre og var sjældent faglært. Det gav dårlig brændevin.

Stadig blev "livets drik" særdeles udbredt. Omkring år 1800 dækkede afgifter på brændevin 12 procent af det danske kongeriges udgifter.

Keglerejseren

Der findes ikke meget litteratur om den ædle kunst at rejse faldne kegler på en bowlingbane, men det står klart, at opfindelsen af den automatiske keglerejser i 1936 hurtigt gjorde erhvervet overflødigt.

Keglerejserens opgave var ikke blot at rejse keglerne, men også at returnere kuglen, typisk et job for teenagedrenge.

Hos Josty på Frederiksberg holdes erhvervet i live for alle retro-bowlerne.

Husmoderafløseren

Danske Kvinders Samfundstjeneste fik i 1940 gennemtrumfet begrebet husmoderafløser som en støtte til mindrebemidlede sygdomsramte familier.

Hun skulle blandt andet hjælpe med dagligdags opgaver som madlavning, vask, reparationer og pasning af kakkelovne.

Husmoderafløseren er forgænger til nutidens hjemmehjælp.

Knapmageren

Knapper fylder ikke meget i hverdagen for de fleste danskere, men for knapmageren i 1600-1800 tallet var det hele arbejdslivet.

Ud af materialer som træ, ben, metal, læder og horn kunne knapmageren fræse formen på knappen og med en speciel tang lave fire huller på én gang.

Nagelsmed

Silvans mange hylder med 150 søm for 20,95 er en luksus, 1700-tallets håndværkere ikke har kunnet forestille sig i selv de sødeste drømme. Dengang blev de blanke metalpinde smedet styk for styk af nagelsmeden.

Han kunne producere 5-600 større søm på en arbejdsdag eller 2500 små. Det skete med en mini-smedje, så hele processen kunne klares af enkelt mand.

Dropskogeren

Det krævede fire som lærling at lære kunsten at lave drops (i dag bedre kendt som bolsjer). Men så kunne dropskogeren også lave rocks, aflange bolsjer med cylinderformede ender pyntet med forskellige figurer som blomster og dannebrogsflag.

Omkring år 1900 udvidede dropskogeren sit arbejdsområde til også at involvere chokolade og andet slik.

Xylografen

Xylografens produkt var træstempler. Han var nemlig billedskærer, og skar mønstre i mindre eller større stykker træ. Kombineret med sværte kunne de bruges i trykpressen - det var også sådan, fotografier blev trykt.

Blade som Illustreret Tidende udnyttede til fulde xylografens arbejde.

Hvilke uddøde erhverv kan du huske? Hvad lavede dine forældre og deres forældre? Giv dit besyv med i debatten.