15 dræbt i kraftig eksplosion i Tripoli

29. sep 2008
En kraftig eksplosion rystede mandag havnebyen Tripoli i Libanon. Bilbomben ramte en bus med soldater ombord. 15 blev dræbt.

30 andre blev såret ved eksplosionen, der ramte tæt ved en militærbus ved en af indfaldsvejene til Tripoli, oplyser CNN.

Ifølge de libanesiske myndigheder var bomben fjernstyret og blev detoneret, da bussen kørte forbi. Eksplosionen skete midt i myldretidstrafikken, og nogle af de dræbte er også civile.

For en måned siden blev en anden bus i Tripoli udsat for et lignende bombeangreb, der kostede 12 mennesker livet og sårede over 50.

Dengang blev ni soldater dræbt.

Havnebyen Tripoli ligger 64 kilometer fra Libanons hovedstad Beirut.

-Newspaq

faktaboks
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her