(Arkivbillede) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

14-årig i vild biljagt: Flygtede med 155 km/t

2. jan 2020, 21:48
En kun 14-årig dreng havde taget sin fars BMW torsdag eftermiddag. Da politiet ville stoppe ham, flygtede han.

Med 155 km/t forsøgte en blot 14-årig dreng i en BMW torsdag eftermiddag at flygte fra politiet. Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Det var en borger i Hammerum ved Herning, der havde spottet drengen bag rettet og havde kontaktet politiet.

LÆS OGSÅ: Politiet efterlyser mand - Tog 16-årig på brysterne

- Vi kørte efter ham i omkring ni minutter, så han havde nok kørt omkring tre-fire kilometer, siger Henrik Nielsen, der er vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Drengen fortalte efterfølgende til politiet, at han havde taget sin fars bil. Da han er under 15 år, blev drengen ikke sigtet. I stedet for bliver det en sag for de sociale myndigheder.