En 12-årig pige blev kørt ned i morges og føreren stak af. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau

12-årig i uhyggelig ulykke: Mand stikker af

19. dec 2019
Politiet søger vidner, efter en fører torsdag morgen stak af fra en ulykke.

En 12-årig pige blev torsdag morgen kørt ned, da hun cyklede. Ulykken skete på Bornholm. Føreren af bilen stak af fra stedet.

Derfor søger politiet nu vidner. Der er tale om en sølvgrå personbil, fortæller Bornholms Politi til Ekstra Bladet.

LÆS OGSÅ: Rigspolitichef stopper - Lander topjob i udlandet

- Der er et vidne, som ser pigen og får kørt hende til hospitalet. Der er ikke sket det store med hende, men føreren af bilen, som påkørte pigen, stoppede ikke på stedet og sikrede, at hun var okay, siger vagthavende hos Bornholms Politi, Jesper Lund til Ekstra Bladet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Hvis man ved noget om sagen, kan man kontakte politiet på 114.