10 dræbt i kampe i Tyrkiet

16. okt 2008
Fem tyrkiske soldater og fem kurdiske separatister døde onsdag i kampe i det sydøstlige Tyrkiet.

Militante medlemmer af Det Kurdiske Arbejderparti(PKK) optrapper deres kamp for en selvstændig kurdisk stat.

Fire tyrkiske soldater blev således slået ihjel, da PPK-soldater åbnede ild mod tyrkiske sikkerhedsstyrker i provinsen Hakkari. En femte døde da en helikopter styrtede ned under forsøget på at komme dem til undsætning.

Det oplyser tyrkiske myndigheder overfor Reuters.

De fem PKK-soldater omkom i kampe nær den irakiske grænse, siger tyrkerne.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Der er næsten daglige kampe mellem tyrkisk militær og PKK på grænsen mellem Irak og Tyrkiet.

-Newspaq

faktaboks