10.000 danskeres ferie ramt af flykrak

29. aug 2008
Mindst 10.000 danskeres ferierejser bliver berørt af, at flyselskabet Zoom Airlines er kollapset økonomisk.

En række danske rejseselskaber arbejder lige nu på højtryk for at redde mindst 10.000 danskeres vinterferie til Thailand.

Det sker efter, det canadiske flyselskab Zoom Airlines er kollapset økonomisk. Selskabet skulle have fragtet gæster fra blandt andet Tyrkiet Eksperten og Bravo Tours, skriver tv2.dk.

- Det er noget rod. Det kom meget bag på os. Vi er i gang med at finde alternativer løsninger. Det handler også om, at det skal være den rigtige løsning, siger Bravo Tours adm. direktør, Peder Hornshøj, ifølge tv2.dk.

Han garanterer dog, at gæsterne kommer afsted på ferie.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

- Vi finder en løsning. For hele branchen vurderer jeg, at det handler omkring 12.000 - 14.000 danskere, der skulle flyve med et fly fra Zoom Airlines den kommende vinter.

faktaboks