Arnold Busck har fået næsten 6 millioner fra staten i hjælp. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Dansk kæde får hjælpepakke trods konkurs: ”Frastødende”

22. maj, 10:36
En advokat kalder det frastødende, at man kan få støtte fra staten, selvom virksomheden er på vej til at gå konkurs.

Da den danske boghandlerkæde Arnold Busck gik konkurs i april, havde kæden ansøgt om at få hjælpepakker. En aktindsigt, som Børsen har fået hos Erhvervsstyrelsen, viser, at Arnold Busck har fået godkendt kompensationen på 5.993.110 kroner.

LÆS OGSÅ: Mand anholdt for snyd med lønkompensation

Det er helt lovligt siger kilder, som avisen har talt med. Det er også lovligt eksempelvis at søge hjælp til de faste udgifter under coronakrisen, selvom virksomheden ved, at den er ved at gå konkurs. Men det afholder ikke Nicolai Dyhr, advokat i advokatfirmaet Horten, fra at rette kritik mod det:

- Man kan jo sige, at det er frastødende at søge staten om midler til et selskab, som man ved er på vej direkte i en konkurs. Hvorfor skal man så malke staten for et tilskud. Så meget desto mere kan det fremstå frastødende, at en kurator bagefter skal forsøge at “malke” staten for støttemidler, når virksomheden er i konkurs. Det er jo ikke formålet med de vedtagne støttepakker at hjælpe konkursramte selskaber, skriver han i et mailsvar til Børsen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

LÆS OGSÅ: Statsministeren fastholder: Myndighederne anbefalede nedlukning

Arnold Buscks kurator, Peter W.R. Krarup, påpeger, at pressede firmaer ofte betaler løn hurtigt på bekostning af de øvrige kreditorer for at undgå konkursbegæringer fra fagforeninger.