- Det er en hård beslutning at tage, og det er ikke noget, som vi gør uden at tænke os rigtig grundigt om og overveje, om vi kan gøre det anderledes, siger Mikkel Hippe Brun (tv), der her står sammen med en anden medstifter Gert Sylvest, (arkivfoto). Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix

Dansk virksomhed fyrer over 100 medarbejdere

13. feb, 14:39
Den danske softwarevirksomhed Tradeshift har været igennem en stor fyringsrunde, der bunder i omstruktureringer.

Tradeshift, der er en dansk softwaregigant, har måttet tage afsked med et trecifret antal medarbejdere. Det bekræfter Mikkel Hippe Brun, der er medstifter af virksomheden, over for Computerworld.

Ifølge ham skyldes fyringerne omstruktureringer.

Fyringerne er blandt andet sket på virksomhedens kontorer i San Francisco og København. 

LÆS OGSÅ: Firma taber millioner: Alle ansatte fyret

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

- Det er en hård beslutning at tage, og det er ikke noget, som vi gør uden at tænke os rigtig grundigt om og overveje, om vi kan gøre det anderledes, siger Mikkel Hippe Brun til Computerworld uden at ville ud med præcis hvor mange medarbejdere, der er tale om.

Tradshift er startet af de tre danskere Christian Lanng, Mikkel Hippe Brun og Gert Sylvest i 2009.

Virksomheden er i dag førende inden for digital samhandel og har blandt andet fået tre milliarder af forskellige investorer. Tradeshift har 1.000 ansatte.