Umut Sakarya vil gå langt for at kunne beholde sit personale. (Arkivfoto) Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Tv-kok vil undgå fyringer: Dropper sin egen løn i et halvt år

23. mar, 21:55
TV-kokken Umut Sakarya dropper sin egen løn i et halvt år, så han slipper for at fyre nogle af sine medarbejdere.

To ting gør det muligt for Umut Sakarya og hans partner, Frank Svärd, at fortsætte med at drive deres tre restauranter Guldgrillen, Guldkebab og Guldkroen og beholde deres personale.

Den ene er, at de stadig serverer take away, selvom deres restauranter nu er lukket grundet coronakrisen. Den anden er mere alternativ:

LÆS OGSÅ: Falsk sygeplejerske ville snyde ældre med blodprøve

- Det vigtigste for os var, at personalet ikke skulle være bekymrede eller bange i den her tid, og det har vi fundet løsninger på ved, at vi to (partner og Umut, red.) ikke får løn, og at vi har lavet take away og levering ud af huset, siger Umut Sakarya til Ekstra Bladet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Ifølge den kendte kok er det et halvt år, at han og hans partner vil stoppe med at udbetale løn til sig selv.

Han fortæller desuden til avisen, at virksomheden ligesom så mange andre virksomheder lider i disse dage. Ifølge Umut Sakarya er virksomheden gået en tredjedel ned i omsætning.

Kokken fortæller til avisen, at han sagtens kan klare sig et halvt år uden løn, da han bor billigt og ikke har børn, som han skal forsørge.

LÆS OGSÅ: LIGE NU: Stor EM-fyringsrunde hos DBU

Han bruger lige nu tiden på at pleje det personale, der stadig er på arbejde med og lave mad til dem.

Han er desuden uforstående over for de restaturanter, der allerede har fyret medarbejdere. Det kalder han ”røvhuls-agtigt”.