Forholdet mellem Amalie Szigethy og Janni Ree er iskoldt efter sjette sæson af forsidefruer løb over skærmen. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Tv-kendis i dyb krise: "Ingen kan lide mig"

6. feb, 18:36
Konflikten mellem Amalie Szigethy og Janni Ree var på sit højeste, da den sidste sæson af "Forsidefruer" rullede over skærmen i efteråret.

Der er iskold luft mellem de to forsidefruer Amalie Szigethy og Janni Ree. Konflikten mellem de to kvinder tog sin begyndelse i sæson 6 af "Forsidefruer", fordi Janni Ree følte, at Amalie Szigethy bagtalte hende, skriver bt.dk.   

LÆS OGSÅ: Ung dansker fanget i Sydkorea - Jeg beder jer, hjælp mig   

Og da Janni Rees hund skulle aflives, følte hun ikke, at Amalie Szigethy håndterede situationen ordentligt. Efterfølgende blev der sat endnu mere blus under dramaet mellem de to, da Amalie Szigethy som den eneste forsidefrue ikke blev inviteret med til en rejse til Frankrig af Janni Ree. 

Da de øvrige forsidefruer var kommet hjem til Danmark, blev Amalie Szigethy dog inviteret med til et arrangement hos Janni Ree. Men samme dag som arrangementet skulle finde sted, fik hun en besked, hvor der stod, at hun alligevel ikke var velkommen.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

Amalie Szigethy lægger ikke skjul på, at konflikten har påvirket hende følelsesmæssigt. 

- Jeg er jo meget alene generelt i mit liv. Ikke kun i gruppen. Men nu føler jeg, at jeg er meget, meget alene. Der er ikke nogen, der kan lide mig. Der er ikke nogen, der skriver til mig. Der er ikke nogen, der ringer til mig, fortæller Amalie Szigethy til bt.dk.

Derfor frygter Amalie Szigethy for det næste møde med de andre forsidefruer, som er Jackie Navarros babyshower. Hun har nemlig ikke snakket med Janni Ree, siden de to blev uvenner i forrige sæson. 

LÆS OGSÅ: Mand klemt ihjel i dramatisk arbejdsulykke