30-årige Geggo kørte alt for stærkt. Nu skal hun til en ny køreprøve. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Tv-kendis afslører: Jeg har mistet mit kørekort

7. maj, 09:07
Geggo fra Familien fra Bryggen har mistet sit kørekort, da hun kørte 75 procent for stærkt.

Stephanie Salvarli, bedre kendt som Geggo, har mistet sit kørekort. Det afslører Linses datter i det seneste afsnit af Familien fra Bryggen.

- Jeg har mistet mit kørekort. Jeg har mistet retten til at køre i bil, siger den 30-årige realitystjerne ifølge Ekstra Bladet, mens hun kører i sin store Mercedes sammen med sin mor.

LÆS OGSÅ: Tjenereleven Nanna mistede sin praktikplads: 'Alt faldt lidt sammen'

Den nyhed bliver Linse noget bekymret over især i betragtning af, at de to netop befinder sig i en bil med Geggo bag rettet.

Men der er en forklaring.

- Jeg må godt køre bil nu. Det er en betinget frakendelse. Jeg må godt køre bil, indtil jeg har været til teori- og køreprøve. Den skal jeg så bestå, siger Geggo.

LÆS OGSÅ: Dansk tv-kendis viser sin nye kæreste frem

Årsagen til, at Geggo mistede sit kørekort, var, at hun kørte 75 procent for stærkt på en strækning, hvor politiet havde fartkontrol. Hun tilføjer dog, at hun ikke havde sin 4-årige datter Alba med i bilen.