Cathrine Dufour rider dressur og er et af de store danske OL-håb. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Laudrups datter kæreste med kendt kvinde

7. feb, 08:14
Brian Laudrups datter har fundet kærligheden.

Brian Laudrups datter, Rasmine Laudrup, svæver i disse dage på en lyserød sky.

Hun er nemlig blevet kæreste med den kendte, danske dressurrytter Cathrine Dufour. Det skriver hun ifølge flere medier i et opslag på sin lukkede Instagram-profil.

LÆS OGSÅ: Ledige i gratis praktik: Kun fem procent var ansat et år senere

Den 27-årige Rasmine Laudrup bekræfter forholdet over for B.T.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra A4 Nu her

- Jeg føler, jeg har løbet rundt som en hovedløs kylling i mange år og ikke kunnet finde ud af hverken forhold, eller hvor jeg hørte til, indtil jeg mødte Cathrines vidunderlige sjæl og fandt en ro og en mening med hele tilværelsen, fortæller hun til avisen.

Begge kvinder er meget engagerede i ridesport. Rasmine Laudrup er springrytter, mens dressurrytteren Cathrine Dufour er et af de store danske håb til OL i Tokyo senere i år. De driver også en fælles virksomhed, hvor de uddanner og sælger heste.